Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Hvad gør jeg hvis min kuffert bliver ødelagt undervejs?

ødelagt kuffert
Information

Hvad gør jeg hvis min kuffert bliver ødelagt undervejs?

Du bør altid inspicere din kuffert når du tager den af samlebåndet i lufthavnen, for at se at den er i orden.

Hvis din kuffert er kommet til skade når du er ude og flyve, er der én meget vigtig ting at gøre:

DU SKAL GÅ TIL ANKOMSTSERVICE I ANKOMSTHALLEN OG FÅ SKADEN REGISTRERET, hos det flyselskab du har rejst med eller det selskab der håndterer bagage for dem.

Der skal laves en PIR- rapport, en såkaldt property irregularity report.  Tag også nogle fotos, som dokumentation, og gem rapporten, som du skal bruge til erstatningskrav.

Skulle det ske at skaden først bliver opdaget når du kommer hjem eller til din destination, bliver du nødt til at tage tilbage til lufthavnen med kufferten og få skaden registreret. Hvornår skal du gøre det? Svaret er, jo før jo bedre: Du har maksimalt 7 dage til at klage, ellers mister du din ret til dit krav.

Du har også 7 dage til at rejse et skriftligt erstatningskrav overfor flyselskabet, som har erstatningspligt, efter at du har modtaget din ødelagte bagage. Dit krav skal indeholde PIR-rapporten, samt eventuelle kvitteringer for ting du har været nødt til at købe som følge af din ødelagte bagage.

Du er generelt bedre stillet hvis du flyver med et ruteflyselskab i forhold til et lavprisselskab hvad angår erstatningskrav. Man bliver nødt til at være lidt vedholdende! Generelt er der en beløbsgrænse på samlet erstatning per person på ca. 10,000 kroner.

Det kan også være relevant at kontakte dit forsikringsselskab og undersøge om de dækker omkostninger for ødelagt bagage. Hvis du har været på en charterrejse, burde du kontakte charterselskabet, for de dækker i nogle tilfælde afhængig af hvilket selskab det er.

I nogle tilfælde bliver du tilbudt en erstatningskuffert i lufthavnen - hvis din kuffert ikke er dyr, kan det være værd at tage imod tilbuddet.

I tilfælde af du har en dyr kuffert der er kommet til skade, kan det være at du får tilbudt en reparation hvis det er muligt at reparere kufferten. Men oftest vil kufferten blive erstattet.

Når du køber en ny kuffert kan det være værd at tage garantier og mulighed for reservedele med i betragtning når du skal beslutte dig for dit næste kuffert køb, for eksempel er der i mange tilfælde muligt at få nye hjul til din kuffert.

Selv en god kvalitets kuffert kan komme til skade, så det behøver ikke betyde at du har købt en dårlig kuffert, hvis din kuffert bliver ødelagt.

Kosmetiske skader som skrammer og buler udløser ikke erstatning fra flyselskabet.

Se flere indlæg

vedligeholdelse af en gammel taske
Information

Hvordan vedligeholder jeg min taske?

Er din nylon/polyester taske fuld af pletter, og har du svært ved at få dem tørret af med den af producenten anbefalede metode? Det kan den hurtigt komme til, og når først sådan en taske er blevet ...

Læs mere
en verden uden pfas
Lærerigt

PFAS-fri tekstil imprægnering med Organotex Imprægneringsspray

For at holde sig pæne og vandafvisende i længere tid har dine tasker brug for at blive reimprægneret fra tid til anden.  Som oftest ved vi ikke hvilket imprægneringsmiddel tasker og andre tekstiler...

Læs mere