Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Hvad får man ud af at rejse? 13 grunde til at rejse

Hvad får man ud af at rejse? 13 grunde til at rejse
Lærerigt

Hvad får man ud af at rejse? 13 grunde til at rejse

Som H.C. Andersen engang sagde: At rejse er at leve. Påbegyndelsen af en rejse symboliserer et tidligt stadie af forandring eller en livsovergang, og du kan risikere at komme hjem med en helt ny forståelse af sociale, emotionelle eller kognitive aspekter i dit liv. At rejse er en fin balance mellem at finde inspiration i det ukendte og at være forbundet med noget trygt og kendt. Det kendte kan være den forbindelse du føler til dit hjem din familie, venner. Nogle gange kan det også bare være dine kendte ting som du har med dig i din taske.

1. Rejsen skaber psykologisk udvikling.

Det er påvist, at den oplevelse, selve rejsen, at bevæge sig mod sin rejse destination, udvikler dine sociale og emotionelle færdigheder. Om du rejser med toget med en let rygsæk, flyet med en kabinekuffert, eller via havet med et helt sæt af kufferter, gør ikke forskellen her. Det menes at have en vigtig rolle i at bevare den eksisterende og forbedre ens psykologiske velvære.

2. Personlig udvikling og at finde sig selv.

Alle de nye perspektiver og indtryk der er under en rejse kan skabe en enorm personlig udvikling, der kan hjælpe en med at finde sig selv, på en måde som kun er mulig når man er ude og rejse. Når du befinder dig i ukendt territorie, som din hjerne ikke kender, er du på en meget stejl indlæringskurve. Jo mere ukendt din erfaring er jo, mere lærer du. 

3. Nye relationer og venskaber.

At rejse er en fantastisk mulighed for at skabe nye venskaber og relationer, ofte med mennesker fra andre kulturer, som også er med til at give os ny udvikling, kreativitet, og mange andre positive ting. Mange mennesker som rejser får nye venskaber, som i nogle tilfælde varer resten af livet!

4. Du bliver stærkere.

Er du bange for at rejse alene? Hvis du har det ligesom mig var det de første gange ren angst og usikkerhed, Der er ingen at læne sig opad eller pejlemærker for hvad du skal tænke, føle og gøre. Rejs alene et antal gange, og al usikkerhed du føler omkring dig selv vil forsvinde eller ihvertfald skrumpe gevaldigt. Planlægning, kommunikation, uafhængighed og selvsikkerhed er færdigheder du vil lære, og som også er en væsentlig del af  grundlaget for et godt liv generelt.

5. Du kan blive mere udadvendt.

På en rejse får du brug for at tale med fremmede, enten for at bede om råd og vejledning, eller du har bare brug for at tale med nogen. Måske er de lokale interesseret i en eksotisk nordboer hvis du befinder dig et sted hvor mennesker er meget anderledes end dig og de er nysgærrige på fremmede. Al den nye kontakt kan lære dig at det er nemt at tale med fremmede og overvinde nogle barrierer mod kontakt hvis du har sådanne. At få et naturligt afslappet forhold til at tale med fremmede på fremmede sprog som du måske ikke behærsker særlig godt, kan gøre dig mere afslappet i forhold til nye mennesker, også når du er kommet hjem igen.

6. Din hjerne ændrer sig - neuroplasticitet.

De mange nye erfaringer får din hjerne til at arbejde på højtryk, og der kan dannes nye forbindelser i din hjerne der gør dig mere kognitivt velfungerende, på samme måde som når du lærer andre nye færdigheder. Derfor kan det også opleves som en smule ubehageligt at rejse i øjeblikket, selvom minderne bagefter ofte er gode.

Længere rejseophold giver en endnu dybere ændring end hvis du bare rejser på en almindelig ferie. Mennesker der tager på længere udlandsophold udvikler mere kreativitet end dem der ikke gør, måske gennem interaktion med fremmede kulturer. Hjernen ændrer sig når den bliver udsat for nye impulser igen og igen, et fænomen der kaldes neuroplasticitet, hjernens evne til at udvikle sig som følge af nye input.

7. Lær noget nyt: Sprog og madlavning.

Udlandsrejser er en oplagt mulighed til at blive bedre til et fremmed sprog, endog lære et nyt sprog hvis rejsen er langvarig.

Mon ikke der byder sig en mulighed for at "crashe" i nogen du kenders lokale hjem, fest eller at tage et kursus i madlavning? Du kan endog tage på en madlavningsferie med oplæg hver dag, hvor du udforsker det lokale køkken, alt fra indkøb via tilberedelsen til at indtage maden i har lavet sammen.

8. Del dine erfaringer og oplevelser.

Du kan blive en der har historier at fortælle. Det kan være spændende at høre om andres oplevelser, specielt hvis de går lidt ud over det rent personlige.

9. At rejse kan øge dit aktivitets niveau.

Når man rejser, er der en tydelig stor lyst til at prøve nye ting og se alt, hvad der er at se på en ny destination. Du vil naturligvis gå meget mere, end du ville derhjemme, når du går på opdagelse i udlandet. Det kan for eksempel være at gå rundt og shoppe, gå fra destination til destination, vade rundt på et museum. Det føles ikke rigtig som motion, men man kommer hurtigt til at gå 15.000 skridt dagligt hvis man er ude at rejse.

10. Bliv mere tolerant overfor fremmede.

"De fremmede" kan vise sig at være mennesker du kan relatere til og forstå i kontekst af oplevelsen af dem og deres kultur.

11. Reducere stress.

Det kommer måske ikke som nogen stor overraskelse, men en af de mange fordele ved at rejse er en reduktion i stress. Rejser er videnskabeligt bevist at øge lykken, mindske depression og hjælpe os med at slappe af. En undersøgelse viste, at efter tre dages ferie følte de adspurgte rejsende sig veludhvilede, mindre ængstelige og i godt humør. I følge undersøgelsen forsvandt disse positive mentale helbreds forandringer ikke da folk kom hjem fra deres rejse. Folk, der tager på en kort ferie, er generelt mindre stressede og ængstelige eller i det mindste mere villige til at tage en pause fra stress. Af denne grund fandt Framingham Heart Study, at mænd og kvinder, der rejste hvert år, havde mindre sandsynlighed for at få et hjerteanfald eller udvikle hjerte-kar-sygdomme. 

12. Karriere muligheder.

At rejse til udlandet kan også have mange fordele for din karriere. Det kan hjælpe dig med at udvikle nye færdigheder, skabe værdifulde forbindelser og få en bedre forståelse af international forretning og politik. Derudover vil de erfaringer, du opnår i udlandet, få dig til at skille dig ud fra andre kandidater og kan være en fordel i din fremtidige jobsøgning.

Efterhånden som verden bliver mindre og mere globaliseret, prioriterer de bedste virksomheder altid kandidater med værdifuld international erfaring. En meningsfuld rejse til udlandet kan være afgørende for, at du skiller dig ud fra mængden, når du begynder at søge dit drømmejob.

13. Udvikling i parforhold.

En klassisk rejse i parforhold er bryllupsrejsen, hvor alt gerne skal spille fra start af. Og et nyt studie viser faktisk, hvis du er ude og rejse sammen med din partner, kan de oplevelser i deler under en rejse bringe jer tættere sammen. Der kan også opstå udfordringer på rejsen som, hvis de løses korrekt, kan styrke parforholdet og kemien blandt jer. Studiet konkluderede at rejse i parforhold gav mere tilfredshed i parforholdet.

Listen i artiklen er ikke komplet - læs mere i bøger og artikler du kan finde online.

Referencer:

Campos et al. Travel Broadens the Mind. Infancy. 1:2 (2002): 149-219.

Coffey et al. Couples vacations and romantic passion and intimacy. Annals of Tourism Research Empirical Insights. 5:1 (2024): 100-121. 

Se flere indlæg

Letvægtskufferter - hvornår er en kuffert superlet?
Information

Letvægtskufferter - hvornår er en kuffert superlet?

Dette er den tredje og sidste blog om det at rejse med så let bagage som muligt - de to foregående handlede primært om at rejse med det som under en flyrejse kan defineres som håndbagage. Denne sid...

Læs mere