Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Pak til rejsen i en kabinekuffert og en personlig genstand

rejse og pakke i og med kabinekuffert
Information

Pak til rejsen i en kabinekuffert og en personlig genstand

Dette blogindlægget har været længe undervejs, også fordi vi alle er forskellige med hensyn til hvad vi synes er vigtig at tage med på en rejse, afhængig af formål med vores rejse. Det er skrevet til dem der gerne vil rejse med kun håndbagage, en kabinekuffert, en rygsæk eller måske endog kun en weekendtaske, og som gerne vil have nogle tips til hvordan man prioriterer og pakker sin bagage. De samme principper for effektiv packning gør sig gældende hvad enter man er backpacker eller på høje hæle.

Hvis vi tager udgangspunkt i at rejsen foregår med fly er der jo regler for hvad man må have med ombord. Vi har en billet der tillader en kabinekuffert og en personlig genstand som typisk er en mindre rygsæk eller en shopper for eksempel. Enten skal man tilkøbe kabinekuffert eller hos lavprisselskaber som Ryanair og Wizzair købe en billet som tillader kabinekuffert, dvs ikke den billigste billet.

(kabinekuffert med Tippi, toilettaske, pung, minimessenger Nico til essentials) 

Er du total minimalist kan du forsøge dig med at rejse på billigste billet med kun en taske eller rygsæk der måler 25x40x15 cm med for eksempel Ryanair! Fordelen er du kan komme utrolig billigt afsted!


1. Få det vigtige med, og drop det unødvendige.

Mange af os har en tendens til at tage rigeligt med tøj med, for hvad nu hvis….

Der er flere principper vi kan tage udgangspunkt i for at reducere rejsegarderoben, som er det vigtigste for at komme ned i vægt og volumen på vores bagage.

Capsule wardrobe

Det har længe været in i bloggerverden og skrive om capsule wardrobe princippet, som grundlæggende går ud på at reducere sin garderobe ned til ganske få stykker tøj af god kvalitet, og som man trives rigtig godt med at have på, samt det kan kombineres på mange måder sådan at det fremstår som om man har forskelligt tøj på mens man i virkeligheden kombinerer tøjet på en måde så det ser ud som om man har noget nyt på.
En trend indenfor capsule wardrobe har gået på at man i meget lang tid skulle kombinere 33 stykker tøj, foruden undertøj sokker og træningstøj. De fleste af os har mange hundrede stykker tøj hvis vi tæller alle vores toppe kjoler sko overtøj mm sammen. Det med at lave nye kombinationer af det tøj man allerede har kræver noget tænkning ud af boksen. En ide kunne være at tage en hel masse tøj frem og få en venninde til at sætte det sammen, eller bare selv eksperimentere foran spejlet. Det vigtige er at finde frem til noget tøj der kan kombineres på kryds og tværs. De 33 stykker tøj er i overkanten for rejseformål med kabinekuffert. 

Eksempel på efterårs capsule wardrobe

Her kan et andet princip, igen fra blogger- verden, 5-4-3-2-1 princippet for tøj til en rejse være mere brugbart:

5 toppe, 4 bukser eller nederdele, 3 par sko 2 kjoler og et styk overtøj. Sammen med undertøj, sokker og toiletsager skulle det i hvert fald kunne få plads i kabinekufferten til tøjet og meget mere som du har brug for. Afhængig af destination og årstid vil det være aktuelt at bytte kjolerne ud med uldsweatere, supplere med badetøj etcetera.

Pinterest er et godt sted at søge efter inspiration til rejsegarderoben

I Outdoorverdenen taler man om layering, det kan vi også lære noget af: base laver, mid layer etc. Det praktiserer vi jo hele tiden, men vi kan lære noget fra outdoorfolket om hvilke materialer der fungere bedst inderst mod huden, hvad der er godt som det næste lag for at holde på varmen og samtidig ventilere den varme vi selv producerer, og have en mere systematisk tilgang til det, så vi hele tiden har lag af tøj der fungerer godt at tage af og på, afhængig af temperaturen. Vi har vel alle sammen frosset en kølig aften fordi vi ikke havde varmt nok tøj eller svedet fordi vores inderste lag som vi ikke kunde tage af, var alt for varmt.

kabinekuffert med “personlig genstand”

Husk du kan også have en personlig genstand med på flyrejsen -det er en taske der kan rumme en hel det -her bør du have ting du har brug for undervejs, for den skal ligge under sedet foran dig -så du ikke skal rode oppe i overhead compartment efter dine ting under flyrejsen. Hav også gerne ting du skal have ud ved security som mobil/computer/væsker, så du ikke skal åbne kabinekufferten.

Når du efter en del øvelse, overvejelser og tøjprøvning evt., har kommet frem til hvad der skal med i kufferten, er næste øvelse at pakke mest mulig effektivt.

Pak smart: Rul tøjet og brug packing cubes

Hvor nemt det er at pakke din bagage er afhængig af hvad du har at pakke i. Er der mange compartments og lommer i din bagage er det nemt at organisere dine ting uden ekstra remedier. Hvis der til gængæld er en åben compartment vil vi absolut anbefale og investere i nogle packing cubes -og nej brugte plastposer fra supermarkedet kan ikke gøre det ud for en packing cube med lynlås og ofte en top med ventilation hvor du ser hvad du har i den. Er du en almindelig rejsende, behøves du ikke investere i noget dyrt. Hvis du rejser rundt en del kan plastposen komme til nytte -den kan fungere som wet cube - til transport af våt tøj. Ligeledes bør du have en pose til vasketøj. Vi synes de her ultralette er helt fine

Tøj der kan rulles uden at krølle, som T-shirts og toppe tager mindre plads hvis du ruller det end når det pakkes almindelig. 1-2 packing cubes til undertøj, sokker, toppe som T-shirts, cardigans og sweatere kan være smart. Du sparer ca 10% plads med almindelige packing cubes. Noget kan godt komme i en kompressionspose hvor man presser det meste af luften ud af tøjet, så det fylder op til 70% mindre, godt til tøj hvor det ikke gør noget at det bliver hårdt presset sammen.

Tøj i kompressionsposer

Kjoler, nederdele og skjorter - tøj der ikke må blive krøllet kan med fordel foldes pænt og opbevares i kuffertens lynlåsaflukkede rum.

Du har selvfølgelig rejsebeholdere til dine skønheds og plejeprodukter, så de fylder minimalt. Et rejsemakeupset hvor dine makeup ting evt er sat sammen med elastik, og hvor de store børster mm bliver hjemme er også smart for dem der bruger makeup. Tandpasta kan også opbevares i en lille rejsebeholder, evt en lille rejsetube eller tandpastapiller. Lille hårbørste, evt rejsehårtørrer( fylder dog meget)

At gå fra at være en der pakker rigeligt med tøj i en stor kuffert til en super velorganiseret minimalist pakker er en process. Skulle du komme til at mangle pænt tøj til en uventet middag eller bare shoppe lidt på turen, er det smart at overveje en meget let taske/rygsæk som du enten kan lade være halvtom på udrejsen eller have den i kufferten. Vi synes den superlette Tippi fra Kintobe for eksempel er fin til det- den er konvertibel fra tote til rygsæk, og har også et computerrum… og ellers kan man få nogle ultralette tasker der er foldet sammen så de vejer og fylder praktisk talt ingenting, som denne -kik efter en ultralet tote eller daypack:

Rygsæk der vejer 65 gram og måler 12x6x7 cm sammenfoldet

Bruger du disse principper mener vi at en uges rejse og endog meget længere kan klares med en kabinekuffert og en lille rygsæk eller taske.

Første challenge kan være at gå fra en weekend med kabinekuffert til en uge:)

 

Se flere indlæg

håndbagage med trolley straps
Information

Håndbagage og underseat bagage - regler og tips

Vi har i en separat blog skrevet om mål og vægt for kabinekufferter. De samme regler gælder for hvilken som helst anden bagageform du måtte vælge som håndbagage ombord på fly. Som alternativ til ka...

Læs mere
Letvægtskufferter - hvornår er en kuffert superlet?
Information

Letvægtskufferter - hvornår er en kuffert superlet?

Dette er den tredje og sidste blog om det at rejse med så let bagage som muligt - de to foregående handlede primært om at rejse med det som under en flyrejse kan defineres som håndbagage. Denne sid...

Læs mere