Hoppa till innehållet

Varukorg

Din varukorg är tom

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% rabat på første ordre.

Gælder ikke i forvejen nedsatte varer samt Airbox kufferter (fast lav pris)

Erhverv og organisationer

REJSEUDSTYR TIL VIRKSOMHEDER, NGO'ER OG OFFENTLIGE INSTITUTIONER

Hos TheTraveller leverer vi kufferter, rejsetasker, rygsække og praktisk rejsetilbehør til virksomheder, NGO'er og offentlige institutioner.

Virksomheder og organisationer kan handle direkte i vores webshop eller kontakte os for større bestillinger, individuelle tilbud og EAN-fakturering

Vi har gjort det nemt og fleksibelt at bestille større mængder eller afgive bestillinger uden om webshoppens almindelige betalingsforløb.

I kan også forespørge på produkter fra vores brands, som ikke findes i webshoppen.

Køb direkte i webshoppen som virksomhed

Virksomheder og organisationer kan bestille direkte i vores webshop og betale ved checkout.

Udfyld blot virksomhedens navn i feltet Firma under fakturerings- eller leveringsoplysningerne. Ved køb direkte i webshoppen gælder vores almindelige handelsbetingelser.

Offentlige institutioner (EAN-fakturering)

Vi understøtter fuld elektronisk fakturering via EAN/GLN-nummer i det lovpligtige OIOUBL-format.

Sådan bestiller du med EAN

Send en e-mail til support@thetraveller.dk med følgende oplysninger:

  • Varer og antal: Varenavne, links eller varenumre fra webshoppen.
  • Leveringsoplysninger: Adresse, postnummer, by og modtagerens navn.
  • Faktureringsoplysninger: Institutionens fulde navn og adresse.
  • EAN-nummer: Institutionens 13-cifrede EAN-nummer.
  • Personreference og rekvisitionsnummer: skal angives

Når vi modtager jeres bestilling, kontrollerer vi varernes tilgængelighed og bekræfter ordren og den forventede leveringstid. Varerne afsendes hurtigst muligt. Vi sender en elektronisk faktura til institutionens EAN-nummer med 30 dages betalingsfrist fra fakturadato.

Vi tager forbehold for midlertidigt udsolgte varer hos vores leverandører.

Større erhvervsordrer (B2B)

Ønsker I at købe ind i større mængder eller indhente et skræddersyet tilbud? Vi giver gerne individuelle tilbud og mulighed for mængderabat ved større bestillinger.

Sådan gør I: Kontakt os direkte på support@thetraveller.dk eller telefon 26849028. Vedhæft gerne en liste over de ønskede produkter og antal. Vi bestræber os på at sende et uforpligtende tilbud inden for to hverdage.

Bemærk: Vi yder ikke kredit til private virksomheder. Alle B2B-ordrer afregnes via forudbetaling (bankoverførsel).

Tilbud afgives med forbehold for varernes tilgængelighed hos vores leverandører. Lagerstatus kan ændre sig mellem tilbudsafgivelse og betaling.

Når betalingen er modtaget, kontrollerer vi lagerstatus og bekræfter den endelige levering. Hvis vi ikke kan levere den samlede ordre som aftalt, kan kunden vælge en alternativ løsning eller annullere ordren og få det fulde beløb tilbagebetalt.


Handelsbetingelser for B2B og organisationskunder, herunder offentlige instanser

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb foretaget af virksomheder (B2B), organisationer og offentlige institutioner (EAN), der bestiller manuelt uden om webshoppens almindlige betalingsforløb. Ved bestilling via e-mail accepterer køber nedenstående vilkår.

1. Bestilling og ordrebekræftelse

  • EAN-fakturering: EAN-bestillinger er bindende, når vi skriftligt har bekræftet bestillingen. Bestillingen skal indeholde gyldigt EAN-nummer, leveringsadresse samt person- og indkøbsreference. Leverandørforbeholdet under punkt 2 gælder også ved EAN-fakturering.
  • B2B-bestillinger: For erhvervsordrer fremsendes et skriftligt tilbud. Købers skriftlige accept er bindende, men TheTravellers leveringsforpligtelse er betinget af, at varerne fortsat er tilgængelige hos leverandøren, når kundens betaling er modtaget, jf. leverandørforbeholdet. 
  • Efter manuel oprettelse af ordren i vores system modtager kunden en ordrebekræftelse på e-mail.

2. Priser, moms og leverandørforbehold

  • Alle priser på webshoppen vises som standard inkl. moms. På manuelle B2B-tilbud vil priserne blive specificeret ekskl. moms.
  • Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer.
  • Leverandørforbehold: Alle ordrer modtages under forbehold for, at varerne er tilgængelige og på lager hos vores leverandører. Skulle en vare være i restordre eller udgået hos en leverandør, kontakter vi køber hurtigst muligt med henblik på en alternativ løsning eller annullering af varen.

3. Betalingsbetingelser

  • Offentlige institutioner (EAN): Betaling sker via elektronisk fakturering (OIOUBL) direkte til institutionens EAN-nummer. Betalingsfristen er 30 dage fra fakturadato.
  • Erhvervskunder (B2B): Betaling sker via forudbetaling (bankoverførsel) til vores erhvervskonto. Vi yder ikke kredit til private virksomheder. Varerne afsendes først, når den fulde betaling er registreret på vores konto.

4. Levering og risiko

  • Vi leverer til den oplyste leveringsadresse med vores faste fragtpartnere.
  • Risikoen for varerne overgår til køber ved levering på den angivne adresse.
  • Ved synlige transportskader bedes køber kontakte os straks og vedlægge fotodokumentation.

5. Forsinkelse og manglende levering

Hvis vi bliver bekendt med forhold, der kan medføre forsinkelse eller manglende levering, underretter vi kunden hurtigst muligt.

TheTraveller påtager sig ikke ansvar for kundens meromkostninger eller tab som følge af forsinket eller manglende levering, herunder merudgifter til dækningskøb hos andre leverandører, driftstab eller andre følgetab.

Hvis en ordre ikke kan leveres som aftalt, tilbyder vi en alternativ løsning eller annullering med tilbagebetaling af det beløb, kunden har betalt for de varer, der ikke kan leveres.

6. Reklamationsret og fortrydelsesret

  • Ingen fortrydelsesret: Der ydes ikke fortrydelsesret (returret) på erhvervskøb (B2B) eller offentlige indkøb (EAN), medmindre der er indgået en særskilt skriftlig aftale herom inden købet.
  • Reklamation:

    Ved erhvervs- og organisationskøb ydes 12 måneders reklamationsret fra levering ved fabrikations- og materialefejl. Reklamationsretten omfatter ikke almindeligt slid, forkert brug eller skader opstået efter levering.

    Behandling af reklamationer, herunder vurdering af mangler, afhjælpning, omlevering og eventuelle øvrige misligholdelsesbeføjelser, sker efter købelovens regler for køb, der ikke er forbrugerkøb.

    Reklamationer skal fremsendes skriftligt til support@thetraveller.dk med ordrenummer og en beskrivelse af fejlen, hurtigst mulig, efter at fejlen er opdaget.