Returpolitik og Reklamation

Fortrydelsesret
Når du handler hos TheTraveller har du 14 dages fortrydelsesret. Ved køb af varer i december måned gælder en udvidet fortrydelsesret frem til 2.januar.
Fortydelsesretten løber fra du har modtaget varen eller den er blevet hentet fra GLS pakkeshop.
Du skal selv afholde udgifterne ved returnering af ordren, når du fortryder et køb.
Er der tale om en vare der er specielt produceret, fremstillet med personlige tilvalg eller hjembragt særligt til dig som kunde, kan der gælde særlige regler.
Fortrydelsesretten gælder ikke skønhedsprodukter som sæbe og shampoobarer, cremer, og andre produkter til personlig pleje. Yderligere gælder fortrydelsesretten ikke nedsatte-, udgået- og 2. sorteringsvarer. Hvis du har købt en vare med gift with purchase, for eksempel en taske eller toilettaske gratis med en kuffert, skal du også returnere gaven i uåbnet tilstand hvis du fortryder købet. Hvis du vælger at beholde gaven, modregner vi værdien af gaven ved refusion af dit køb. Du vil altid kunne se gaven og dens værdi i din indkøbskurv hvor prisen er sat til 0 kroner, Den reelle værdi er RRP for varen, som vil blive brugt ved en eventuel refusion.

Returpolitik
Før du sender en vare retur til os, skal du sikre dig at følgende gør sig gældende for varen:
Vi tager ikke varer retur hvis de:

  • Ikke fremstår som nye
  • Lugter eller fremstår beskidt
  • Har været taget i brug
  • Er vasket
  • Forseglingen har været brudt
  • Har været udsat for røg eller anden kraftig lugt
  • Ikke er forsvarligt pakket i original emballage

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen, dette gøres på mail til support@thetraveller.dk
Du udfylder selv en returseddel med informationer om dit ordrenummer og begrundelse for retur. Du kan blot skrive informationerne (ordrenummer og hvorfor varen sendes retur) på en seddel. 
Hvis du fortryder købet, skal varen tilbageleveres til:
TheTraveller, Kildeåsen 20, 2840 Holte. (Mrk. dit ordrenummer).

Vi accepterer afhentning af returvarer i GLS pakkeshop i Brugsen, Trørød for at gøre en eventuel retur billigere for dig.

Nægtelse af modtagelse/manglende afhentning i pakkeshop.
Du kan ikke returnere en vare ved at nægte modtagelse af pakken. Ved manglende afhentning af en forsendelse i pakkeshoppen indenfor tidsfristen som er 7 dage, returneres pakken til os.
Bliver pakken ikke afhentet i pakkeshoppen indenfor tidsfristen og sendt retur til os, refunderer vi beløbet for varerne – bemærk, at der i dette tilfælde vil blive opkrævet et gebyr til dækning af returfragten samt fragtomkostninger fra os ved gratis fragt ved varekøb over 499 DKR. Ønskes varerne leveret igen opkræves her et fragtgebyr.

Forsendelse af returpakken
Du har selv ansvaret for returpakken og varerne, indtil vi modtager den. Når du indleverer din returpakke til GLS, får du automatisk en indleveringskvittering fra GLS med et pakkenummer. Med dit pakkenummer kan du selv nemt spore din pakke hos GLS og holde øje med dens rejse retur til os.
Ved forsendelse af returpakken skal du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Dvs. varerne skal returneres i original emballage og herefter i en beskyttende indpakning, ligesom du modtog den. Der må ikke påsættes returlabel direkte på varen eller den originale emballage, da varen i så fald forringes og du vil ikke kunne få dit fulde beløb refunderet for varen.

Delvis fortrydelse af et køb
TheTraveller tilbyder delvis fortrydelse af køb, når varen er købt sammen med andre varer på samme ordre. De samme betingelser som nævnt ovenfor er gældende.
Har du købt varer som er en del af en kampagne som eksempelvis kits, 3 for 2 eller anden kampagne-sæt skal dette returneres samlet for at opnå fortrydelsesretten.

Tilbagebetaling
Når du fortryder købet, tilbagebetales det fulde beløb for varen, hvis den antages for at være i samme stand som ved modtagelsen og opfylder vores returpolitik. Returbeløbet vil blive tilbagebetalt til samme betalingskort ordren blev betalt med. Refundering sker hurtigst muligt efter vi har modtaget din returpakke og indenfor 14 dage efter den er kommet TheTraveller i hænde.
Har vi modtaget en vare retur som ikke opfylder kravene til refundering af det fulde beløb, kan denne sendes tilbage mod et fragtgebyr.
Gælder ikke hud og hårplejeprodukter, nedsatte-, udgået- og 2. sorteringsvarer

Reklamationsret
Alle varer købt på Thetraveller.dk er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen som er opstået indenfor 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af naturlig slid (for eksempel genanvendelige vatrondeller, tandbørster, hårbørster m.m. der vil kunne slides hurtigt op, skrammer og pletter på tasker og kufferter efter de er taget i brug mm) ,fejlagtigt brug af produktet eller anden
skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen eller forringelsen. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. 
Ønsker du at reklamere over en vare skal du sende en mail til os på support@thetraveller.dk med dit ordrenummer, dokumentation af fejlen/manglen i form af billede eller video, samt en beskrivelse
af fejlen/manglen. Vi refunderer i et rimeligt omfang fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget og vi beder dig sende varen retur.
OBS: Inden du sender en vare retur i forbindelse med en reklamation, skal du kontakte TheTraveller. Sendes varen retur uden aftale herom afholder vi ikke omkostningerne til returneringen.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte support@thetraveller.dk. Hvis ikke det lykkedes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
 
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse support@thetraveller.dk