Kollektion: NARIKIND - UPCYCLEDE SARI TASKER OG SLEEVES

NARIKIND er et fantastisk nyt dansk-indisk brand af saritasker. Dansk som det kan blive med rødder i Jylland, og indisk som det kan blive med farverige produkter der i sit yderste lag er lavet af upcyclede indiske vintage sarier, og syet af indiske kvinder.

Vi blev så begejstrede over brandet, at vi har valgt at have mange af deres produkter: Rummelige rejsetasker, store og mindre toilettasker, en mindre weekend/dagligtaske og 13" computer sleeves, perfekt til Macbook.

Det er svært at få vist saritaskernes skønhed på fotos, man ser og mærker det først rigtigt når man har den i hånden.

Mange brands lægger op til at deres produkter gør din stil individuel. Hos NariKind er det virkelig sandt at du får noget som ingen andre har. Der findes kun en af hver saritaske, og et par stykker af hver toilettaske og computer sleeve.

Produkterne fra NariKind er UNIKA items, i sin kerne en indisk sari der har været båret af en indisk kvinde, vasket uden brug af giftig kemi og UV-desinficeret og derefter syet med flere lag stof og fyld, og med tvergående sømme med ca en cm imellem, så du får et stabilt og flot produkt der holder formen. Indeni er der et for af nyt materiale, økologisk GOTS-certificeret bomuld, med NariKinds logo trykket på.

NariKind er mere end et brand. Det er også et socialt projekt der hjælper fattige indiske kvinder til at få en stabil indtægt, og ikke kun være afhængige af sæsonarbejde på markerne. Du kan blive den stolte ejer af et unikt produkt, og samtidigt gøre noget godt for andre. Køb din næste taske med hjertet.

Vintage materialer brugt til upcycling kan have brugsspor på nogle af taskerne.